Nada behandling med nåle i ørerne

NADA

NADA-øreakupunktur kan bruges som selvstændig behandling og vil ofte have umiddelbar effekt lige efter behandlingen, da akupunkturnålene går ind og påvirker energisystemet i kroppen.

Ligesom med mange andre behandlingsformer, vil der selvfølgelig være større og mere vedvarende effekt ved gentagne behandlinger, og du kan sagtens kombinere flere behandlingsformer med godt resultat.

Hvis det f.eks. er stress og angst, der skal arbejdes med, vil jeg helt klart anbefale, at du enten får NADA, mens du bliver masseret, eller får sat nålene lige efter en blid massage, så kroppen virkelig får ro på.

Hvis du kun ønsker NADA, vil en behandling vare ca. en times tid. Der placeres 5 akupunkturnåle i hvert øre, og du sidder og slapper af med nålene i ca. 45 min., hvorefter nålene fjernes.

Som nævnt ovenfor vil du opnå den bedste effekt ved regelmæssige behandlinger over en længere periode, hvor hyppigheden er størst i starten af behandlingsforløbet. Det aftales individuelt og er afhængigt af, hvilken udfordring, der arbejdes med.